Kunstneren…

_MG_0822Jeg har altid tegnet og malet gennem hele mit liv.
Det har været en vigtig del af min verden – kunsten!

Jeg foretrækker lærred, og bruger både acryl og olie til mine værker, men har også lavet grafik og tegnet med andre medier så som tusch, kul og blyant.

Jeg forsøger at skabe et unikt udtryk i mine værker, som oftes er inspireret af hverdagens mange sanseindtryk.
Denne proces giver mig et dejligt flow i min arbejdsgang og jeg elsker at se farver og former komme frem efterhånden som jeg arbejder mig ind i lærredet.

Den mere abstrakte del af mine værker er også noget jeg dyrker fra tid til anden, og nyder den mulighed for at skabe udfra farver og former.

I min fritid er jeg desuden formand for Tårnbymalerne, der er en forening for malere. Her underviser jeg fra tid til anden, og holder meget af, at kunne videregive mine tanker og evner om kunsten til andre malere.

Lige nu ligger jeg inde med omkring 45 værker, som jeg gerne udstiller eller sælger, hvis det er noget, som fanger dig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have malet et portræt eller har andre bestillingsopgaver, eller ønsker at udstille nogle af mine værker.

På snarligt gensyn.

– René Lagermand.